7 gode råd til din powerpoint-præsentation
Skal du brænde bedre igennem med dine budskaber og pointer, når du laver PowerPoint-præsentationer, er der nogle råd, du bør kende. Heldigvis er de nemme at gå til, og jeg deler her syv af de vigtigste med dig.
Kend dit publikum
Hvor du skal holde din præsentation, har betydning for, hvordan du skal sætte den op. Samme PowerPoint-præsentation fungerer nemlig ikke både i et lille mødelokale og i et stort auditorium.
Undgå for meget tekst
Det er vigtigt, at du holder din præsentation enkel og undgår overfyldte slides og komplekse tekster. Har du for meget med, risikerer du nemlig, at publikum ”forsvinder” i teksten i stedet for at lytte til det, du siger.
Brug i stedet nøgleord, billeder, bokse og ikoner for at kommunikere klart, og har du brug for et manuskript, når du præsenterer, så gem i stedet alt det, du vil sige, i dine præsentationsnoter, som kun er synlige for dig.
Et billede siger mere end 1.000 ord
Visuelle virkemidler er et must i en god PowerPoint-præsentation. Indsæt derfor elementer som billeder, animationer, infografik eller grafer for at understøtte dine punkter og gøre præsentationen mere spændende og engagerende.
Husk dog stadigvæk at “less is more”.
Brug en klar struktur
Opdel din præsentation i indledning, hoveddel og konklusion for at guide dit publikum godt gennem emnet.
Hold fokus på de vigtigste budskaber og respekter tidsrammen, så du ikke mister dit publikums koncentration undervejs.
05
Få udviklet en template
Laver I mange præsentationer i jeres firma eller organisation, så er det godt givet ud at få en grafiker til at udvikle en grundskabelon i PowerPoint med masterslides, der lever op til jeres organisations designlinje og CVI, samt et bibliotek med de bedste slides, som I kan bruge igen og igen.
Det virker dels mere professionelt, og så hjælper det jer med at spare tid fremover, så I ikke skal opfinde den dybe tallerken, hver gang en ny præsentation skal laves.
06
Øv dig
Gennemgå din præsentation flere gange, inden du skal holde den, for at blive fortrolig med indholdet og sikre, at din levering bliver mere flydende – og du overholder tidsrammen.
07
Hold øjenkontakt
Med en mere nærværende og levende præsentation (som også kalder på et mere levende kropssprog) skaber du nemlig en bedre forbindelse til publikum og kan meget bedre fastholde deres interesse og engagement.
08
Invester i en klikker
Invester i en klikker og løft dine præsentationer til nye højder. Få friheden til at bevæge dig, skabe øjenkontakt og styre dine slides ubesværet. En lille investering, der giver en stor forskel i din formidling.
Parkbo Grafisk
Grafisk design af powerpoint
Mit navn er Jørgen Høj, og jeg har Parkbo Grafisk. Jeg har arbejdet grafisk med PowerPoint i over 25 år og kender programmet til fingerspidserne. Jeg kan hjælpe dig med at optimere din nuværende præsentation og lave en gennemarbejdet skabelon til fremtidig brug. Kontakt mig og lad mig give dig et uforpligtende tilbud.